Særlig sensitivitet

Jeg møder mange børn og

unge i mit arbejde – og voksne for den sags skyld – der har en ret stor sensitivitet. De mærker livet mere end andre. Når man har det sådan, kan man let komme til at føle sig forkert – eller i det mindste få indtrykket af, at det er et problem man selv må løse eller lære at leve med. Det er ikke min holdning. Sensitivitet er en styrke, en slags intelligens eller særlig evne, som vi skal værdsætte og værne om.

Særlig sensitivitet kendes af mange. Statistisk set har de fleste af os det enten selv i en form eller grad, eller kender nogen der har det.

Særlig sensitivitet er ikke en anerkendt diagnose. Det er som ordet beskriver betegnet ved en større følsomhed og kan se meget forskelligt ud. Det kan fx være ift sansninger (lyde, lys, smage, lugt), følelser, stemninger eller andres humør og energi. Nogle af os er udstyret med særlige evner til at mærke eller se energier som fx aura, og nogle oplever verden igennem farver eller musik. Andre fornemmer andres følelser og stemninger meget tydeligt. Det kan også være kombineret med andre evner (eller begrænsninger alt efter perspektivet) som ADHD, ADD, Autisme eller andet.

Det der gør det besværligt, er når vi føler, vi ikke rigtigt kan fungere i de rammer, vi har fået udstukket. Måske er der larm og uro i klassen, måske er der meget skæld ud eller uenighed, måske utrygge fællesskaber eller mennesker omkring os, der heller ikke fungerer så godt som det umiddelbart ser ud til. Måske stilles der krav, som man slet ikke kan få til at fungere. Hvad gør vi så? For det meste vender vi det indad og kommer efterhånden til at tro på, at det er os selv, det er galt med. Vi tager os sammen og prøver at få det til at fungere. Der starter den nedadgående spiral. Jo mere man kæmper for at passe ind og kunne det, det ser ud til man skal kunne, jo mere udkørt og forvirret bliver man, og jo mere utilstrækkelig kommer man til at føle sig.

Desværre passer sensitivitet ikke ret godt sammen med de måder vi organiserer os på i hverdagen - i arbejds- og skolemiljøer med åbne kontormiljøer, tempo, omstillingsparathed, inklusion, evalueringer, høje krav og konstante fornyelser. Heller ikke altid i fritiden, hvor vi er koblet op til diverse mere eller mindre (nok mest det sidste) trygge fællesskaber og adgang til uendelige mængder af viden, informationer og andre menneskers ^[1]synsninger.

Der ses i disse år en øget tendens til mistrivsel både hos børn, unge og voksne. Mange forskere og teoretikere mener, at grunden til øget mistrivsel og stress ikke er større følsomhed eller sarthed hos os mennesker, men en effekt af, at den måde vores liv og samfund er skruet sammen på, ikke passer til den måde, mennesker er skruet sammen på. Sensitivitet kan ses som en særlig evne, og for nogle af os er den stærkere og bobler lettere op til overfladen end for andre, men i en eller anden grad er vi måske alle udfordret af at få det indre og det ydre til at passe sammen. Jo mere verden ræser derudaf, og jo mindre vi taler om og skaber plads til forskelligheder og disse fine evner, eller jo mere de føles som handicaps, jo mere føler vi os forkerte.

Sensitivitet er ikke et handicap. Det er evner, vi skal værne om. De kræver måske bestemte hensyn eller strategier, men de er en vigtig del af de unikke mennesker, vi er. Når mennesker kommer hos mig, har de allerede længe forsøgt at få det til at fungere, og det er også gået nogenlunde i et stykke tid, men de bliver slidt, trætte og kede af det, og de ender med at føle sig langt mindre end de er. Deres særlige evner er blevet væk i forsøget på at passe ind og i oplevelsen af at være forkert.

Hvad kan du selv gøre?

For det første tag hensyn til sensitiviteten. Hvis man har en fin radiomodtager, lader man den jo heller ikke stå midt i larm og uro og forventer, at den kan bruges optimalt. Mennesker med stemningsfølsomhed har tit brug for at kunne trække sig samt alenetid til at lade op. Måske kan man holde til at være i nogle sociale sammenhænge, men bliver lynhurtigt udmattet i andre. Giv plads til det og find gode ”lommer” til at lade op.

Har man sansefølsomhed er det en god ide at tage hensyn til det. Vi kender jo selv, hvor meget en irritation kan fylde i bevidstheden (et myggestik eller et skilt i trøjen der kradser), for mennesker med højere sensitivitet kan generende lys, lyde eller lugt fylde så meget, at det næsten bliver uudholdeligt efter lidt tid.

Børn og unge med særlig følsomhed bliver ofte udfordret af at gå i skole. Samlæst indskoling kan være svært, men ellers er det ofte først i de større klassetrin, det bliver synligt. Unge der plejede at klare sig fint socialt og fagligt kan gradvist virke mere trætte, ukoncentrerede og måske få fysiske symptomer eller skolefravær. Måske bliver de mere selvkritiske og føler sig udenfor eller anderledes.

Ville det ikke være skønt, hvis vi fik skabt en verden, hvor forskelligheder og fintfølende systemer ikke var et problem den enkelte måtte slås med, men kvaliteter, vi sammen gav plads til at vokse og interesse i at se, hvilke gaver de indeholdt. Det er ikke umuligt, og når det lykkes i vores moderne verden, kommer helt særlige, fine og kreative talenter frem.

---

^[1] Mit eget ord – for at understrege at sandheder og holdninger oftest er dannet ud fra noget vi synes. Vi er sjældent bevidste om, hvad der ligger til grund for en mening selv om det føles ”sandt”. Alle synspunkter er relative, altså bestemt af vinklen man ser det fra.